Spændende foredrag
Mandag den 15. november besøger Lucy Bergstrøm fra Johannes Larsen Museet Langeland for at fortælle om "De kvindelige Fynbomalere". Læs mere...
De kvindelige fynbomalere var tre dygtige og lidenskablige malere som kæmpede for deres kunst i skyggen af deres mandlige kolleger. De var:
- Anna Syberg, gift med Fritz Syberg og søster til en af de nadre mandlige fyndbomalere, Peter Hansen
- Alhed Larsen, gift med maleren Johannes Larsen og elev af Fritz Syberg fra hun var 13 år
- Christine Swane, gift med maleren Sigurd Swane og søster til Johannes Larsen. Hun fik også undervisning af Frits Syberg
I en tid hvor porcelænsmaling og akvareller af blomster var de eneste passende kunstaktiviteter for kvinder, som iøvrigt ikke skulle få nogle ideer om at kalde sig selv for kunstnere, brillierer disse tre kvinder med deres geniale billeder. Da Peter Hansen protesterede at kvinders kunst ikke skulle tages med i Faaborg Museums samlinger, antageligt fordi det ville "sænke niveauet", blev han spurgt af en af sine mandlige kolleger, om han var bange for konkurrence!!
Kom og hør et spændende foredrag på Langeland Bibliotek, Østerport 5-7, 5900 Rudkøbing, mandag den 15 november kl. 19.00.
Billetter á 50 kr. kan købes på Langeland Bibliotek og hos HC Bøger & Papir fra mandag den 11. oktober.
Foredraget er arrangeret af www.kunstportalfyn.dk